Erhvervcenter foto

helle erhv logo
Fleksibelt kontorfællesskab i nye lokaler

Helle Erhvervscenter kommer til at byde på 14 kontorpladser fordelt på forskellige kontorstørrelser og derudover laves et åbent kontorlandskab til Power Tower Helle med op til 8 kontorpladser. Vi indretter i øvrigt bygningen med fleksible vægge, så lige meget om du har brug for et enkeltkontor eller et kontor med plads til flere medarbejdere, så kan vi skabe den løsning, du har behov for.  Nogle af kontorer kan desuden omdannes til værelser, hvis der skulle opstå behov herfor.

Hos Helle Erhvervscenter får du muligheden for at være en del af et inspirerende kontorfællesskab i professionelle omgivelser og indgå i et netværk af forskellige virksomheder.
Alle de vigtige servicefunktioner som rengøring og IT klarer vi for dig. Du får også glæde af en bemandet reception, som for eksempel kan tage imod, åbne og videresende post på mail, mens du som kørende sælger eller er håndværker på farten. Erhvervscenteret klarer naturligvis også at tage imod telefonbeskeder for dig. Vi arbejder også på muligheden for fast regnskabshjælp, så du kan koncentrere dig om det vigtigste, nemlig at udvikle din virksomhed.

Der kommer møderum med AV-udstyr i bygningen, og du får mulighed for at booke de store mødelokaler i Helle Hallen lige ved siden af. Der er tekøkken i erhvervscenteret, og har du brug for mødeforplejning, leverer Helle Hallens køkken et bredt udvalg.

Kontorlokalerne kommer til at ligge i den ene langside af bygningen på begge etager. I den anden langside kommer værelserne til at ligge.
Vil du høre mere om mulighederne for en plads i et spændende kontorfællesskab, så kontakt os gerne.

background image